Birgitte, 67 år, Danmark

Startede fint – følte mig helt klar til kurset og jeg holdt med at spise 1 dage tidligere end planlagt.
Jeg følte mig ikke sulten efter de tre kursusdage, så det var ikke så svært at holde sig fra mad – det var jo en beslutning, jeg havde taget.
Uge 1:
Startede fint – følte mig helt klar til kurset og jeg holdt med at spise 1 dage tidligere end planlagt.
Jeg følte mig ikke sulten efter de tre kursusdage, så det var ikke så svært at holde sig fra mad – det var jo en beslutning, jeg havde taget. Ikke særlig svimmel, men måtte dog i de første to uger gå lidt stille, når jeg gik op ad trapper, netop for ikke at blive svimmel. Eller havde jeg ikke problemer med det.

Efter 3-4 dage fik jeg voldsomt ondt i halsen. Dette holdt sig næsten en hel uge, inden det klingede af.
Jeg kunne i forløbet hele tiden mærke, hvordan energien arbejdede forskellige steder i kroppen, men accepterede det som positive forandringer og udrensninger.

Fra starten af gik min vægt forholdsvis hurtigt nedad. Dette føltes rigtig godt og var med til at holde motivationen – som en ekstra bonus.

Min hud begyndte at forandre sig – blev blød og lækker, blodudtrædninger bl.a. i mit ansigt blev mindre synlige.

Jeg har ikke samme smerter i min ryg, som jeg ”plejer” at have. Noget har ændret sig.

I løbet af den første uge fik jeg også et kløende udslæt i området over venstre bryst og op mod halsen. Dette område har i skrivende stund stadig udslæt og klør, om end ikke så meget, som det har gjort.

Uge 2:
Stadig små forandringer her og der i kroppen – kunne være smerter eller ubehag, som kom og gik. Mange gange af nogle timer eller ½-1 dags varighed. Jeg var ikke i tvivl om, at der blev renset ud. I denne periode frøs jeg utrolig meget. Det var som om der var ”is i knoglerne”. Lige meget hvad jeg gjorde, hvor meget tøj eller hvor mange tæpper, jeg tog på, frøs jeg helt vildt. Dette har nok været den mest belastende periode, som varede små 14 dage. Jeg kan stadig have det koldt, men ikke i samme grad. Min krop ville gerne have hvile, og når det lykkedes for mig at få ½ times hvile ind imellem, fik jeg lidt varme i kroppen, men det holdt ikke.

Jeg havde nogle dage, hvor min tunge blev helt hvid.

Selvom jeg ind imellem følte mig træt, oplevede jeg samtidig at have mere energi. I løbet af disse uger havde jeg rigtig mange kurser og arrangementer, og alt forløb uden problemer. Jeg var i stand til at håndtere det hele på en god måde.

Uge 3:
Jeg er overhovedet ikke svimmel længere
Der var en periode - ½ uges tid - hvor jeg havde en ”dårlig smag” i munden. Jeg fik lov til at tage en lille sort lakrids for at få en anden smag. Det gjorde jeg et par gange, men ellers var det ikke nødvendigt, og jeg havde ikke lyst til det.

Ind imellem har jeg stadig ondt i hovedet, men det er i aftagende.
I denne periode begyndte kroppen at snurre voldsomt og jeg kunne have smertejag – nervesmerter – rundt omkring i kroppen. Dette føles ret ubehageligt. Jeg fik at vide, at det var fordi energien arbejdede i mit centralnervesystem – og med udrensning af min gamle poliovirus.

Uge 4:
Stadig samme snurren og smerter. Jeg har fået lov til at drikke lidt boullion og suppe uden fyld. Det er rart, da jeg efterhånden længes efter smagsoplevelser igen. Der renses stadig ud.
Jeg får at vide, at det vil være godt for mig at fortsætte på vand/suppe i 4 uger endnu, da processen og
udrensningen stadig er i gang.

Birgitte, 67 år, Danmark
Transformation - November 2013